Hvordan er det med reglerne omkring kørekort og demens?
En ny vejledning giver overblik over de vigtigste regler for kørekort og demens. Vejledningen retter sig primært mod neurologer, men har også relevans for andre lægelige specialer. Og er du pårørende kan den være en god hjælp.
Hvornår må man ikke køre bil længere?
Mennesker med demens kan være en risiko i trafikken, men det afhænger af, hvor alvorlig sygdommen er.
- Ved moderat til svær demens skal lægen altid forbyde personen at køre bil.
- Ved mild kognitiv svækkelse (også kaldet MCI) eller let demens vurderes det individuelt. Hvis personen stadig har god dømmekraft, overblik og reaktionsevne, kan vedkommende fortsætte med at køre, men bør løbende vurderes af en læge.
Hvis der er tegn på problemer som nedsat dømmekraft, langsommere reaktionstid eller dårlig sygdomsindsigt, bør lægen forbyde kørsel. I tvivlstilfælde kan en vejledende køreprøve bruges til at vurdere, om personen stadig kan køre forsvarligt.
Hvad skal man som pårørende være opmærksom på?
I forhold til køreevne, er der en række „røde flag‟ man skal være opmærksom på.
- Ulykker eller nærulykker
- Problemer med at parkere el. rammer kantsten
- Kører for hurtigt, for langsomt eller manglende opmærksomhed på fart
- Langsom reaktionstid
- Andre passagerer bliver involveret som ‘co-driver’
- Medpassagerer føler sig ikke sikre
- Farer vild på kendte ruter
Hvordan foregår en vejledende køreprøve?
For at tage en vejledende køreprøve skal personen først give samtykke til, at der oprettes en kørekortsag via egen læge.
- Lægen udfylder en kørekortsattest med anbefaling om en vejledende helbredsmæssig køreprøve.
- Personen afleverer attesten hos Borgerservice, som sender sagen videre til Færdselsstyrelsen.
- Færdselsstyrelsen vurderer, om personen kan tage prøven.
Selve køreprøven er gratis, men der er nogle udgifter:
- Motorattest: ca. 750 kr.
- Leje af køreskolebil: ca. 1.000-2.000 kr.
Hvordan vurderes hjernens funktion?
For at undersøge, om en person har kognitive problemer, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed en simpel test kaldet Mini-Cog. Den består af en urskivetest og en ordgenkaldelsestest og bruges ofte af den praktiserende læge.
Derudover vurderes personens evne til at orientere sig. Hvis der er behov for en mere grundig undersøgelse, kan lægen supplere med en kort test, f.eks.:
- Mini-Mental State Examination (MMSE)
- Brief Assessment of Impaired Cognition (BASIC)
- Montreal Cognitive Assessment (MoCA)
I mange tilfælde vil det også være nødvendigt at lave en mere omfattende undersøgelse, f.eks. en hjerneskanning, for at få et klarere billede af situationen.
Hvad sker der, hvis kørselsforbudet ikke overholdes?
Hvis lægen opdager, at en person kører bil, selvom der er et kørselsforbud, skal lægen som regel indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Lægen forsøger at få personens samtykke til indberetningen, men hvis det ikke gives, bliver det alligevel indberettet.
- Lægen noterer i journalen, at indberetningen er gjort, og om personen og eventuelle pårørende er blevet informeret.
- Indberetningen sker skriftligt via et sikkert mailsystem på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
Hvis du vil vide mere, så er her mere hjælp at hente:
Regler om kørerkort og demens; klik her
