HELE HISTORIEN

Forældrene bliver ældre. Nogle bliver ramt af demens, mens andre bare har det lidt svært med Smartphones og anden nymodens teknologi. De der er ramt af alderdom og sygdom lider – det samme gør vi pårørende – lider altså. Lider fordi det er svært at se dem man holder af have det svært og svinde bort. Og lider fordi det er hårdt at tage sig af et menneske, der er rask til konstant pleje, men for svækket til at klare sig selv.  Det at se alle lide i denne proces, blev starten til et hjælpemiddel som skulle vise sig at hjælpe alle ældre og også mennesker med demens og alle dem omkring dem. MoreMemoTM blev det hjælpemiddel vi skabte. Det gav en mere tryg hverdag, med meget mere mening, hvor tanke blev til handling og omsorg blev til nærvær.

For nogle år siden blev der diagnosticeret demens i min familie og det blev starten på en lang opslidende kamp for at hjælpe. Hjælpe med at bevare værdighed og respekt. Hjælpe med at blive i eget hjem og selv at kunne klare sig i hverdagen. Gule sedler, huskelister, daglige opkald blev hurtig en del af alles hverdag, men lige lidt hjalp det. Ting blev glemt og et menneske med demens kan ikke huske, hvad der lige er blevet talt om i telefonen. Sedlen – der måske blev skrevet på – er forsvundet og “nogen” har bladret i papirskalenderen, så er der tvivl om det er tirsdag eller lørdag. Således desperate, gik vi i gang med at prøve diverse pædagogiske værktøjer.

Sammen med hjemmeplejen landet over gik vi i gang med undersøge fællestrækkene. Viden, struktur, ihærdighed, og ikke mindst en lægelig baggrund, blev basis for at finde metoder og ikke mindst simple praktiske værktøjer, der kunne hjælpe et ældre mennesker. En kognitivt udfordret person, 74 år gammel, der forlod arbejdsmarkedet, til fordel for efterløn og pension, for mange år siden. Og den primære årsag til retræte var; indførelsen af Computere. Så det var en person, der aldrig har kunnet betjene en Smartphone, aldrig har haft en mikrobølgeovn og den dag i dag, aldrig har skrevet bogstaver G-O-O-G-L-E, en eneste gang! Kort sagt: En udfordring!

Efter gule Post-It sedler, huskelister og telefonbeskeder blev SMS og magnettavler forsøgt i forskellige udgaver, men uden succes. En del af MoreMemoTM teamet består af praktiserende læger. Hver dag har de patienter i konsultationen, der lider af de samme kognitive udfordringer. Her fik vi tilført faglig viden og ikke mindst erfaring og et væsentlig indspark i relation til, hvad videnskaben mente og havde evidens for ville virke.

Interviews, netværksmøder, research og ”try and error”, var tilsammen med til at få afgørende gennembrud for, hvordan vi kunne hjælpe både ældre mennesker og mennesker med demens. Den dårlige korttidshukommelse, den smuldrende struktur og især mangel på forståelse for logik og prioritet, var nogle af de væsentlige årsager til, at tanke aldrig blev til handling. Til gengæld var et gennemgående træk hos alle de mennesker vi mødte , at deres følelser var intakte. De kunne sagtens føle vrede, frygt og ensomhed, men også føle glæde, tryghed og omsorg. Og dette lagde grunden til MoreMemoTM. I stedet for en statisk magnettavle, skabte vi en dynamisk huskeliste. I stedet for et hav af gule PostIT-sedler lavede vi en elektronisk liste, der kun havde fokus på en dag ad gangen. Én dag! På et centralt sted i hjemmet satte vi MoreMemoTM  op. Nu stod der en tablet, der så ud som en fotoramme, fyldt med gode minder, billeder, en kalender og en videotelefon – men bedst af alt – den lignende på ingen måde et hjælpemiddel – den så ud som en almindelig fotoramme! Vi fik opfinderen af NovoPen4 til hjælpe med at udvikle en ramme, så ledningen ikke kunne tages ud og vores tablet derfor ikke tabte strøm. Forbundet til Wi-Fi eller v.hj.a. et SIMKort kunne vi nu, hjemmefra, på arbejde eller på farten, opdatere kalenderen jævnligt og hermed var en simple huskeliste skabt. På ferier kunne vi sende billeder og så kunne vi ringe via videokald og se hinanden!

Vi krydrede huskeliste med små søde beskeder, i julemåneden med små juledigte, og dertil benyttede vi os af vores viden omkring, hvad et menneske med demens godt kunne – nemlig reagere på følelser. Så for at tiltrække opmærksomhed og drage fokus hen til MoreMemoTM  tabletten, lagde vi en masse billeder af familien ind på kalenderen. Der gik kun få dage efter den var taget i brug, før vi fik den første positive reaktion; at det var som nogen var hos hende, og tog sig af hende. Ikke nok med at vi som pårørende havde fået et uvurderligt hjælpemiddel, kommunen kunne også få adgang. Hjemmeplejen kunne også se hvornår vi kom på besøg, hvad der manglede, hjælpe med at huske dagens gøremål og vigtigst af alt; vi kunne faktisk hjælpe uden at være tilstede hele tiden. Billederne vakte gode minder, det snavsede tøj blev husket, så det kom afsted til vaskeriet, vi sendte små beskeder og hilsner, aftalen lægen blev overholdt, og de dejlige møder med demens-fokusgrupper blev genoptaget – fordi de blev husket – og dermed blev MoreMemoTM – tanke til handling.

Hvis du vil vide mere om MoreMemo så skriv til os – KLIK HER

Er du interesseret i viden om demens og hvad du selv kan gøre for at undgå det – KLIK HER