Nyeste viden viser at du kan forebygge og undgå demens
Derfor skal du forebygge og undgå demens – der er ingen helbredelse.
Denne BLOG beskriver den nyeste forskning i 2024 indenfor udvikling i demens og ikke mindst de forskningsmæssige forslag, der gives til ”Hvad kan du selv gøre for at undgå demens?”.
Nyeste forskning fra verdens mest anerkendte medicinske tidsskrift; The Lancet viser af at antallet af mennesker med demens globalt forventes at blive næsten tredoblet hen mod år 2050.
Når vi rammer år 2050, er det sandsynligt, at der vil være 153 millioner mennesker med demens på verdensplan. Det er rundt regnet en tredobling af de 57 millioner af mennesker med demens, der var i 2019. Det viser de hidtil mest avancerede fremskrivningsmodeller præsenteret i the Lancet.
I Danmark har vi hidtil været lidt mere konservative i vores fremskrivning og her mener vi at en stigning fra 88.000 til 137.000 tilfælde i samme periode (2022 – 2050).
Det store internationale analyse i The Lancet er et resultat af en international forskergruppe af epidemiologer og statistikere der sammen har set på forekomsten af demens i mere end 200 lande.
De 4 faktorer du kan nemt kan forebygge og undgå demens.
Forskergruppen har udarbejdet de unikke fremskrivningsmodeller for forekomsten af demens frem til 2050, og her tages der højde for den forventede udvikling i forhold til fire væsentlig 4 risikofaktorer for demens. Alle sammen risikofaktorer som vi har en hvis form for indflydelse på, nemlig;
- Rygning
- Fedme
- Forhøjet blodsukker og
- Et lavt uddannelsesniveau.
Forskergruppen er en del af The Global Burden of Disease (GBD), et internationalt videnscenter, der primært beskæftiger sig med at analysere og beskrive forekomsten af sygdomme og deres samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Ifølge deres fremskrivninger vil op mod 153 millioner mennesker globalt set forventes at leve med demens i 2050. Det betyder at minimum 645 millioner pårørende er berørt. Ser man på tallet for demens i 2019, som er på 57 millioner mennesker, så svarer det til næsten en tredobling af antallet af demensramte om blot 30 år. Og hvorfor denne eksplosion i antallet af mennesker med demens? Umiddelbart skyldes det at vi bliver flere mennesker på jorden og at vi lever længere.
Antallet af demenstilfælde vil stige i alle lande verden over, men stigningen er ulige fordelt i forhold til regioner. De laveste forventede stigninger ses i højindkomstlande i Asien og Stillehavsområdet med ca. 53%) samt Vesteuropa med ca. 74 %. Værst ser det ud for Afrika og Mellemøsten hvor stigningen forventes at være ca. 362 %.
Forestiller man sig en forbedret adgang til uddannelse globalt, vil det medføre omkring seks millioner færre tilfælde af demens på verdensplan i 2050. Samtidigt er tallene for livstilssygdomme; fedme, rygning og blodsukker behæftet med usikkerhed og her kan en stigning på yderligere syv millioner tilfælde af demens globalt forventes som en risikofaktor.
Hvordan ser stigningen af demenstilfælde ud i Danmark?
I Danmark anslås antallet af personer med demens at ligge omkring 87.000 i 2020 med en forventet stigning til ca. 137.500 (beregnet mellem 112.600 til 166.000) i år 2050. Det svarer til en stigning på 68 % på 30 år.
Langt størstedelen af stigningen tilskrives den forventede længere levetid i befolkningen – det vil sige, at de ældste aldersgrupper kommer til at fylde stadigt mere i det samlede befolkningsregnskab.
Til gengæld skyldes en mindre del af stigningen, kun at vi bliver flere indbyggere frem mod 2050. Fremskrivningsmodellerne tager højde for effekten af de omtalte risikofaktorer (fedme, blodsukker, rygning), der også i vores del af verden forventes at gå nogenlunde lige op med den beskyttende effekt af et stigende uddannelsesniveau.
Løsning er: Forebyggelse
Når vi ikke kan helbrede demens – hvordan kan vi så undgå demens?
Tidligere fremskrivninger af forekomsten af demens udarbejdet af blandt andre Alzheimer’s Disease International og Alzheimer Europe er nået frem til tilsvarende dystre scenarier for fremtiden. Så det efterlader os med et dilemma; hvis ikke vi kan finde en kur imod demens, så skal vi finde en måde at aflaste pårørende og hjælpe de demensramte. Og her er det vigtig at huske at sidste ”nye” medicinske behandling (Memantin) for demens er tilbage i 2003. Ialt findes der kun 4 lægemidler, der kan hjælpe. Tager man Alzheimers så oplever 25% en forbedring, 50% oplever ingen forandring og 25% får en forværring, altså bivirkninger ved nogle præparater. Man kan derfor også oplever væsentlige forbedringer, ved at skifte fra et præparat til et andet, så bivirkninger formindskes. (læs mere om medicin og bivirkninger her)
Tidligere modeller for fremskrivninger blev kritiseret for, at de ikke tog højde for de senere års nedadgående tendens i antallet af ny tilfælde af demens i mange vestlige lande. Men GBD’s aktuelle fremskrivning tager i langt højere grad end tidligere modeller højde for de dynamiske effekter af risikofaktorer, så de er altså indarbejdet i de nye modeller.
På baggrund af at de medicinske behandlingsmulighederne for demens fortsat er temmelig dårlige, opfordrer forskerne til, at der i højere grad satses på forebyggende tiltag med henblik på at mindske risikoen for demens. De peger på samfundsmæssige tiltag, der kan påvirke livsstilsfaktorer associeret med demensrisiko, såsom uddannelse, kost og motion, samt flere investeringer i sundhedssektoren og bedre pleje og omsorg.
Du skal forebygge – ikke helbrede demens!
Den største risiko for at udvikle demens er alder. Så hvordan holder man sig frisk og fri for demens? Der er overbevisende evidens for, at risikoen for demens kan nedsættes ved at sørge for rettidig forebyggelse, opsporing og behandling af risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Med andre ord det, der er godt for hjertet, er oftest også godt for hjernen.
Basalt set kan man se det fra to vinkler:
- Mindske risikoen for at udvikle demens.
- Forsinke tidspunktet for debut af en demens.
Og her er det vigtigt at huske på at forebyggelse er væsentlig nemmere og bedre end en nedbremsning. Der findes efterhånden en længere liste over ting man kan gøre, for at nedsætte risikoen for at udvikle demens. Når man kigger på, hvad der kan bremse udviklingen blandt folk, der allerede har en demenssygdom, er listen dog meget kort og mere usikker.
Man kan ikke helt fjerne risikoen for at udvikle en demenssygdom. Men da demens i mange tilfælde debuterer på et sent tidspunkt i livet, kan selv en mindre forsinkelse af debuttidspunktet have stor betydning for sygdomsforløbets varighed. Muligheden for at påvirke risikoen for demens og/eller kognitiv svækkelse er især veldokumenteret på følgende områder:
Sådan skal du undgå demens!
- Rygning øger risikoen. Så stop med at ryge!
- Forhøjet blodtryk (hypertension) midt i livet øger risikoen. Tag et lægecheck.
- Sukkersyge (type-2 diabetes) øger risikoen. Få din sukkersyge behandlet.
- Traumatisk hjerneskade øger risikoen.
- En eller flere episoder med behandlingskrævende depression øger risikoen.
- Ikke korrigeret hørenedsættelse øger risikoen. Lad være med at være stigmatiseret af et høretab – det er på ingen måde skamfuldt – og høreapparater i dag er fantastiske. De er teknisk virkelig gode, nemme at håndtere, giver øget livskvalitet – men ikke hvis de ligger hjemme i skuffen!
- Fedme midt i livet øger risikoen. En lille livsstilsændring, kan skabe en livslang ændring.
- Fysisk inaktivitet øger risikoen. Også selvom det bare er en gåtur – gerne hver dag.
- Skolegang, uddannelse og opbygning af kognitiv reserve mindsker risikoen.
Så der er flere ting du selv kan gøre og da de medicinske behandlingsmulighederne for demens indtil videre er begrænsede, er det vigtigt at udnytte den tilgængelige viden om, hvordan risikoen for demens overordnet set kan reduceres.
Gode links
Artikel i The Lancet: https://www.healthdata.org/news-release/lancet-public-health-global-dementia-cases-set-triple-2050-unless-countries-address
PubMed: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34998485/
Danmarks førende center for Demens; Videncenter for demens
Demenskalender med både videoopkald, fotos, kalender og fri licens; Demenskalender
