Sådan foregår en udredning for demens.
Demens er mange ting. Det er komplekst og det er især vigtigt at blive undersøgt, så snart de første symptomer viser sig. Demens er ikke én specifik sygdom, men en betegnelse for en række hjernesygdomme, der svækker de kognitive funktioner. Derfor kræver en demensudredning flere forskellige undersøgelser for at kunne identificere den præcise årsag og dermed finde den rette behandling.
Første Skridt i demensudredning: Besøg hos Egen Læge
Udredningsforløbet begynder med et besøg hos egen læge. Her undersøges det, om der er tegn på demens, og i hvilken grad. Det er vigtigt at starte bredt for at udelukke andre mulige årsager. Det kan være medicinbivirkninger, psykiske sygdomme eller alkoholmisbrug. Lægen vil stille en række spørgsmål, tage blodprøver, udføre en kognitiv test og samt bestille en CT-scanning for at få et samlet overblik.
CT-scanningen bruges til at undersøge, om der er fysiske ændringer i hjernen, som kan forklare symptomerne. Det kan eksempelvis være skader efter en blodprop eller åreforkalkning, der kan føre til vaskulær demens. Den kognitive test vurderer hukommelse, orienteringsevne, rum-retningssans, sprog og opmærksomhed.
Nye testmetoder hos lægen: BASIC i stedet for MMSE.
Traditionelt har læger brugt en MMSE-testen (Mini Mental State Examination) til at vurdere de kognitive funktioner. Men denne test har visse svagheder, og derfor anvender flere nu en nyere test, BASIC (Brief Assessment of Impaired Cognition), der er mere pålidelig. I BASIC-testen skal patienten kategorisere billeder ved at skabe associationer, hvilket giver et mere præcist billede af hukommelsestab og er mindre påvirket af faktorer som alder og uddannelse.
Hvis du vil tage en vejledende demenstest – (klik her)
Specialiseret demensudredning på hukommelsesklinikker.
Hvis de indledende undersøgelser peger på demens, henvises man til en af landets hukommelsesklinikker for en mere detaljeret udredning. Her bruges avancerede scanninger som MR og PET, der kan vise hjernens strukturelle forandringer og hvor sygdommen har ramt. Derudover kan man analysere rygmarvsvæsken for proteinophobninger, som tidligt kan indikere Alzheimers sygdom.
Vigtigheden af tidlig demensudredning.
I dag er der omkring 40.000 registrerede demenstilfælde i Danmark, men det estimeres, at det reelle tal er tættere på 90.000, da mange ikke er udredt. Tidlig udredning er afgørende for at kunne rådgive og støtte bedst muligt. Desværre søger mange først hjælp efter flere år med symptomer, hvilket kan forhindre optimal behandling.
Kan man blive behandlet for demens eller symptomerne?
Som udgangspunkt kan Demens ikke helbredes. Men i nogle tilfælde kan medicin lindre symptomerne. Og der kan generelt gøres meget for at bedre hverdagen og forløbet for både den demente og de pårørende. Omsorg, pleje og tryghed er vigtige elementer, hvor især de pårørende kan spille en stor rolle. Man ved at daglig støtte, struktur og hjælp kan skabe tryghed. Og det er vigtigt at beskytte den primære omsorgsperson, da denne pårørende bliver mere og mere belastet af situationen. Derfor kan det være en fordel at anskaffe sig hjælpemidler, der også virker fra distancen, så andre kan hjælpe. (klik her)
Mange er ikke klar over at en rigtig diagnose er det vigtigste for at du kan få den rigtige behandling – så det bedste råd er at gå til den praktiserende læge. Dårlig hukommelse kan som sagt skyldes andet end demens. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Når man har en officiel diagnose kan man få den rigtige behandling og støtte. Uanset om det er demens eller ej.
Er man pårørende spiller man en vigtig rolle.
Pårørende spiller en central rolle inden udredningsprocessen, da det ofte er dem, der først bemærker symptomerne og tager initiativ til en udredning. Mange med demens mangler selv sygdomsindsigt, og uden opmærksomme pårørende kan symptomerne derfor gå ubemærket hen i lang tid. De pårørende er også en vigtig støtte under selve udredningen og efter diagnosen, hvor der er hjælp at hente og rådgivning fra kommunen
Det kan være forbundet med en stor belastning og der er mange følelser forbundet med at passe et mennesker, hvis personlighed forandrer sig. Det er vigtig at passe på sig selv – bliver man som primær pårørende syg, så er der to personer, der kræver pleje og omsorg.
Gode råd – hvis du er pårørende:
- Sæt dig ind i sygdommen
- Giv tryghed og omsorg, men husk også dig selv
- Undgå at skælde ud eller irettesætte
- Udtryk dig kort og præcist og bevar øjenkontakt.
- Vis gerne nogle ting som vækker minder
- Vis gerne billeder, hvor der er forklarende tekst på
- Undgå situationer med mange mennesker eller nye steder
Hvad sker der efter demensudredningen?
Omkring 20% af dem, der udredes for demens, har en anden tilstand, der kan behandles. Hvis udredningen viser, at der er tale om demens, igangsættes et behandlingsforløb, der kan omfatte alt fra medicin (læs mere om demensmedicin – klik her) til kognitiv terapi og fysisk træning. Målet er at sænke sygdommens udvikling og bedre symptomerne, men der findes endnu ingen kur. Derfor er psykosociale indsatser og den støtte, man får fra det offentlige og de pårørende, også afgørende.
Gode internetsider med hjælpemidler og mere viden om demens:
Hjælpemidler til mennesker med demens; hjælpemiddel databasen
Det mest roste demenshjælpemiddel – fjernbetjent videoopkald, fotos og kalender til struktur og tryghed; Demenskalender med videoopkald
Du kan forebygge demens; Forebyg demens
Danmarks førende center for Demens; Videncenter for demens