Hvilke hjælpemidler til demens er bedst?

 

De bedste hjælpemidler til demens er: 

  1. Hjælpemidler der skaber struktur – fordi det skaber ro.

  2. Hjælpemidler der understøtter hukommelsen – fordi den ikke længere er så god.

  3. Hjælpemidler til at øge trygheden – fordi alle er utrygge.

  4. Hjælpemidler der øger sikkerheden i hjemmet – for at imødegå ulykker

I denne artikel finder du en gennemgang af de bedste og mest anvendelige hjælpemidler til mennesker med demens. Mulighed for tilskudsordninger og hvor du kan  se og afprøve diverse hjælpemidler. Vi har gennemgået og testet produkter indenfor alle 4 ovenstående områder og spurgt landets førende centre for hjælpemidler hvad de har bedst erfaring med.

Hjælpemidler til demente – basisbehovene

Som pårørende har vi brug for hjælp til 4 ting:

  1. Øge trygheden

Når først demens er et faktum – så bliver intet som før. Alle er utrygge. Hvad kommer der til at ske? Kan vi klare os? Hvad nu hvis… Også her er der gode hjælpemidler til mennesker med demens og deres familier.

  1. Skabe mere omsorg

Alle har brug for omsorg. Både pårørende og mennesket med demens. Vi føler ofte at det er svært at yde nok omsorg. Måske bor du langt væk, måske har du travlt eller måske slå hverdagen og ressourcer bare ikke rigtig til. Også her er der hjælp at hente.

  1. Være nærværende

Vi vil gerne være der hele tiden, men hverdagen med job, børn, indkøb og ofte også afstand gør det svært. Men der er faktisk flere ting du kan gøre og som gør en stor forskel.

  1. Den dårlige samvittighed.

Alle pårørende gør hvad de kan og yder deres bedste og alligevel synes mange at det ikke er nok.  Heldigvis er der en del hjælpemidler til demente familier, som kan aflaste både de nærmeste pårørende og lette på den dårlige samvittighed.

Hjælpemidler til demente – koster det penge eller kan det bevilliges?

Rigtig mange hjælpemidler kan bevilliges iflg. Serviceloven §112. Du skal henvende dig til den kommune, hvor personen med demens bor. Ofte er det en visitator eller en demenskonsulent, der hjælper med bevillingen. Nogle kommuner vil ikke give tilskud og det kan der jo være en årsag til, også selvom loven siger: ”Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”. Så inden du søger om et hjælpemiddel så er det en rigtig god idé først at undersøge præcis, hvad det kan og hvad du kan få af tilskud og her er god hjælp at hente (se sidst i denne artikel med hensyn Hjælpemiddelbasen).

Hvordan søger jeg om et hjælpemiddel?

Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Du skal forklare og evt. dokumentere, at du har et varigt handicap eller en varig sygdom, og kommunen skal have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hvis kommunen bevilger et hjælpemiddel til dig, kan du enten låne det gratis, eller du kan få tilskud til selv at købe det. Visse hjælpemidler er til låns og skal returneres til kommunen, når de ikke længere bruges. Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • Kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • Kan lette dagligdagen i dit hjem

Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du søge hos kommunen.

Hjælpemidler til demente, der skaber struktur:

Hvad dag er det i dag? Hvad er det jeg skal i dag? Er det i dag jeg skal lægen? Alle kender denne situation. For et menneske med demens smuldrer hverdagens struktur som noget af det første. Og det starter en lavine af utryghed. Der er forvirring om selv små ting, og det samme spørgsmål bliver stillet igen og igen og … Men der er flere ting I kan gøre og som har stor effekt.

Kalendere

Selvom Maylands-kalenderen i mange år var god og anvendelig, så går der ikke lang tid inden at der opstår forvirring om hvilken dag det er. Mange får bladret frem og tilbage i papirkalenderen og derfor er der brug for en elektronisk kalender, der ikke kræver betjening.

  • Hvis I stadig kan anvende en Smartphone, så vil nogle forsat have glæde af den kalenderfunktion, der findes i telefonen – og den er gratis. Den kan sættes op med alarmer og andre familiemedlemmer kan få adgang til den. Ulempen kan være at telefonen ikke altid fortæller hvilken dag det er, eller om det er dag eller nat.
  • Hvis en Smartphone er blevet for svær, så er en fjernbetjent demensløsning fra MoreMemo et godt valg ( morememo.dk ). Alle kan få adgang og opdatere den. Den indeholder en nem og overskuelig kalender og så fungerer den også som digital fotoramme og videotelefon.

Læs mere her om demenskalendere (klik her)

Spis, Drik og husk din medicin

Dehydrering er for mange en udfordring og ældre mennesker, der mangler væske bliver yderligere konfuse. Og så kan det være svært at huske sin medicin. Der findes en række hjælpemidler, der hjælper med at huske – også med at drikke og med at tage medicin.

  • Kopper med æggeure i bunden, der ringer med bestemte intervaller. Droplet – den talende kop er et alternativ (klik her)
  • Pilleæsken der giver lyd. Hafaro et alternativ (klik her)
  • En elektronisk demenskalender kan også sættes til at minde en om at drikke, eller tage medicin, med bestemte intervaller.

Hjælpemidler til demente, der understøtter hukommelsen:

Hukommelsen og alt det kognitive (det man så og sige tænker sig til) er generelt et af de områder, som forandrer sig mest hos et menneske med demens.

  • Hånd-Øje koordination er stimulerende for hjernen. Det kan være dans, ligge puslespil, løse sodoku, kryds&tværs, spille på et instrument, dyrke sport, gå en tur o.s.v.
  • Der findes mange spil og APP’s som træner og stimulere hjernen.
  • Mange kommuner har erindringskasser som man kan låne.
  • For nogle er magnettavler med huskesedler en brugbar løsning. Andre har større gavn af en fjernbetjent kalender, hvor hele familien kan få adgang og dermed aflaste og hjælpe til. (Læs mere om fjernbetjente kalendere: (klik her)
  • Pilleæsker med bibber/alarm. (klik her)
  • Automatisk pilledosering. En række kommuner anvender i dag MedimiSmart, (klik her) som kan dosere medicin og huske en på at tage den.
  • Skærmbesøg, videoopkald kan også være en måde at hjælpe med at huske på diverse gøremål. Mange kommuner anvender skærmbesøg i dag, og der er også en række produkter på markedet, for private, der også gør muligt at tale og samtidigt se hinanden. FaceTime, SKYPE, Team, Zoom og hvis en SmartPhone er for svær, så kan et produkt som MoreMemo, der er skræddersyet til mennesker med demens være en løsning til videoopkald.

Hjælpemidler til demente, der øger trygheden:

Mange mennesker med demens oplever en stor utryghed. Det skyldes bl.a. at alt er vendt på hovedet. Man husker ikke så godt, hvem kommer på besøg, hvor er mine nøgle, fik jeg ringet, hvem var der i går o.s.v. For mange resulterer denne utryghed i en udadreagerende adfærd. De opleves som sure, de vrisser og har en ”kort lunte”. Så der er meget vundet ved at afhjælpe utrygheden.

  • Få styr på hverdagen. Sørg for at den igen bliver overskuelig. (Læs Brochuren, Bo Bedre med demens – klik her)
  • Mange har stor gavn at ”tryghedsdyr” også kaldet sensorisk støtte. Man kan købe et tøjdyr i en legetøjsbutik, eller man kan købe nogle ”dyr / bamser” med mere vægt og/eller bevægelse. Der findes en Paro Sælrobot til 50.000 dkr, men der er heldigvis de seneste år kommet bedre og langt billigere alternativer til:
    • Store og Bette Bent (klik her)
    • Selskabskat, robot – Kan bevæge sig (klik her)
    • Kugledyner med vægt (klik her)
    • Man kan også få mindre kugledyner som et type forklæde. Det giver stadig ro og samtidigt kan man stadig rejse sig selv. Forklædet falder blot af (på jorden).

GPS og sporing 

Der findes mange løsninger indenfor dette felt. Nogle er gratis mens andre koster penge. Der er altid et spørgsmål om overvågning og om samtykke til at man tracker et andet menneske. Og det holdes ofte op imod at de fleste pårørende er nervøse for at mennesket med demens går hjemmefra og ikke selv kan finde tilbage.

  • Gratis APP’en ”Find mine venner” eller ”Find My Iphone” er gode alternativer, hvis en Smartphone stadig kan anvendes.
  • GPS Smartwatches har de sidste år udviklet sig meget. Deres batterilevetid er blevet bedre og det samme gælder præcisionen m.h.t. placering. Ulempen med et Smartwatch kan være at de skal lades op, og ikke mindst at nogle mennesker med en demenslidelse kan finde på at tage uret af, fordi de ikke er vant til at gå med ur. Eller for den sags skyld bare ikke genkender netop det ur.
  • Der findes også mange elektroniske anordninger, der spore folk; såler i skoen, SafeCall (anvendes i København), FLextrack o.s.v. Mange af disse kræver at de oplades og at man husker at tage dem med.
  • Otiom er et eksempel på en sporingsanordning, der kan syes ind i et tøjet, eller hægtes på nøglebundet. Det kræver stadig batteri, men har lang levetid og har den fordel at kunne bruge 5G netværk, hvorfor det også virker indendørs. (klik her)

Hjælpemidler til demente, der øger sikkerheden i hjemmet:

En god boligindretning kan have stor betydning for, hvordan hverdagen forløber. Den kan både være med til at skabe struktur og overblik og støtte op om dagens gøremål og aktiviteter, men kan også gøre hjemmet mere sikkert og forebygge ulykker. Ofte er nedenstående liste noget, der er nemt at gå til:

  • Røgalarm (fås i dag med røgalamer, der er forbundet med hinanden)
  • Komfurvagter (der søger for at komfuret selv slukker)
  • Smartplugs, der styrer stikkontakter. Mange fås i dag med en APP, der kan programmeres, så f.eks. TV eller kaffemaskinen kun virker i et bestemt tidsrum
  • Kaffemaskiner, der slukker selv
  • Strygejern, der slukker selv
  • Brødrister med timer, hvor brødet selv ”hopper op”
  • Bevægesensor. Mange plejehjem anvender mobile bevægesensorer til at stille ved for eksempel en seng, som så afslører hvis en borger bevæger sig ud af sengen.
  • Der findes smarte stole, der hjælper med at forenkle situationen med at skulle spise, sidde ved bordet og hygge sig. Lemco er et godt eksempel på en sådan stol (klik her)
  • Faldalarmer. Der findes i dag både kropsbårne faldalarmer og overvågning af hjemmet med infrarøde kameraer, der kan afsløre om en person er faldet, uden at der er tale om overvågning.

Se også denne brochure, der gennemgå alle hjemmets rum og viser dig hvordan du kan bo bedre med demens. Her er mange gratis tips og tricks. Bo bedre med demens – klik her.

Hjælpemidler til demente – se og prøv dem her

Der er nogle gode showrooms rundt om i Danmark, hvor du kan se og afprøve diverse hjælpemidler til mennesker med demens.

Sjælland – hjælpemidler til demens – her kan du se og afprøve dem

  • Demenslejligheden i København
  • Kommunikationscentret Region Hovedstaden – Ballerup
    • Beliggenhed: Telegrafvej 5, opg. 1, 1. sal 2750 Ballerup
    • Telefon: 8256 1100
    • Hjemmeside: www.komcentret.dk
    • Kommunikationscentreret er meget kompetente og har en række af dygtige medarbejdere, der er eksperter i hjælpemidler til især kommunikation. Der er mulighed for at låne hjælpemidler.
  • CSV Brønshøj
    • Beliggenhed: Bystævneparken 20, 2700 København.
    • Telefon: 8256 1084
    • CSV Brønshøj er meget kompetente og har også mulighed for at foretage hjemmebesøg, hvis du kommer igennem visitationen. Der er mulighed for at låne hjælpemidler.

Fyn – hjælpemidler til demens – her kan du se og afprøve dem

  • Demensfællesskabet Teknologi (tidligere kendt som Kallerup)
    • Beliggenhed: Skibhusvej 52 B2, 5000 Odense C
    • Telefon: 5362 8091
    • Mail: tekno@alzheimer.dk
    • Sissel Madsen er ansvarlig for teknologibiblioteket og hun har en stor viden indenfor mange nye hjælpemidler til mennesker med demens.

Jylland – hjælpemidler til demens – her kan du se og afprøve dem

  • Aalborg
    • Beliggenhed: Fåborgvej 15A, 9220 Aalborg Øst
    • Telefon: Tlf: 2520 2884 eller 2520 2879
    • Mail: cfv-aeh@aalborg.dk
    • Hjemmeside: https://cfv-nord.dk/
    • Jakob står for en meget flot og velorganiseret udstilling, der rummer et stort udvalg af alle slags hjælpemidler.
    • Download brochure – klik her
  •  Aarhus
    • Beliggenhed: DOKK1, niveau 2.2, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
      Telefon: +45 51 57 68 62
    • Mail: dokkx@aarhus.dk
    • Hjemmeside: https://dokkx.aarhus.dk/
    • Download brochure – klik her
    • Vil du se og høre om MoreMemo – anbefaler vi Demenslejligheden i Aarhus (se nedenfor)
  • Aarhus – Demenslejlighed – sådan virker det i hverdagen
    • Beliggenhed: Ceres Allé 13, 8000 Aarhus C
      Telefon: +45 87 13 19 37 (man-fre 9-16)
    • Mail: demenshjoernet@mso.aarhus.dk
    • Demenslejligheden og hele demenshjørnet er et fantastisk sted til at få både hjælp og inspiration. Der er dygtige og erfarne ansatte, der kan hjælpe jer. I kan se en masse hjælpemidler, der er målrettet til mennesker med demens.
    • Hjemmeside: https://demenshjoernet.aarhus.dk/
    • Download brochure – klik her
  • Sønderborg

Hjælpemidler til demente – find alle hjælpemidler her

Alle kommuner anvender Hjælpemiddelbasen når de skal bevillige et hjælpemiddel. Det er ikke alle produkter, der findes i hjælpemiddelbasen, der ydes støtte til, men du finder langt de fleste hjælpemidler her: klik her

Det sagt, så er det et meget stort katalog, der er mange hjælpemidler og det hele kan godt være lidt uoverskueligt. Nedenfor finder du listen med de produkter som har størst effekt og som i øjeblikket vurderes at være de bedste hjælpemidler:

Hjælpemidler til demente – de bedste

Bedste videoløsning og fjernbetjente kalender

MoreMemo Alt-i-en demensløsning (klik her)

MoreMemo er en 100% fjernbetjent løsning til mennesker med demens og deres pårørende. Når hverdagen er blevet svær og smartphonen er blevet for vanskelig kan I dele fotos, holder styr på dagen og kalenderen og foretage videoopkald. Den dårlige samvittighed er erstattet af nærvær, tryghed og omsorg. I er altid tilstede, uden hensyntagen til tid, sted og afstand og alle andre pårørende, kan få gratis adgang.

Bedste GPS

Otiom (klik her)

For personer med demens, pårørende og plejepersonale. Brikken lokaliserer ned til få meters præcision
Batteri til en alarmsituation. Tåler maskinvask op til 60 grader. Personlige indstillinger via en app.

Bedste ”dyr” hjælpemiddel til mennesker med demens

Selskabskat (klik her)

Reagerer på berøring, som gør den bemærkelsesværdigt livagtig. Den har hjerteslag, spinder, miaver og bevæger alt efter hvor den klappes. Udviklet til ældre mennesker til at skabe glæde og tryghed.

Bedste APP som hjælpemiddel til familier med demens

Viden om demens (klik her)

APP’en har viden og giver gode råd, til hvordan man som fagperson eller pårørende kan optimere samarbejdet med mennesker der har demens. Her er gode råd til hvordan man kan opdage demens. Hvilken adfærd man skal være opmærksom på, og gode råd til kommunikation. Der findes også et opslagsværk med viden og information om alt fra arvelighed og behandling.

Se vores løsning her

Abonnement: 119,- / pr. Måned